I 1954 købte vores forældre; Else og Lars Bang Kristensen Kokvadgård og flyttede til Læsø. Vi var fire børn i familien, men kun de tre yngste flyttede med, da vores storebror var begyndt sin karriere som professionel soldat. Vi boede på gården i 10 år, og det blev en periode, der kom til at betyde meget for os både dengang og i alle årene efter.
Det er vores plan, at vi med denne hjemmeside vil samle viden om perioden og dele oplevelser, vi som børn havde på gården, i Kokvad og på Læsø. Hjemmesiden udbygges derfor løbende.
Vi har p.t. kunnet spore navnet Kokvadgård tilbage til 1688, hvor der i Tingbogen er omtalt en sag vedr. ejeren Erland Kochvad.
Oplysninger om ejere indtil 1964.
1688: Erland Kochvad. (Omtalt i tingbogen).
1818: I Tingbogen omtalt handel: Else Kirstine (enke efter skipper Peder Andersen Holm) sælger til Søren Pedersen Krobech.
1833 - 1855: Ole Hansen Kokvad.
1855 – 1906: Søren Chr. Mortensen, Morten Sørensen (søn). Morten Sørensen overtog Kokvadgård i 1894.
1916 – 1954: Niels Juul Larsen og hustru Nielsine Petra Sørensen. Deres søn Henry bliver døbt i 1920. Henry overtager Kokvadgård i 1945
1954 – 1964: Lars Bang Kristensen.
Sådan så Kokvadgård ud i 1954
Copyright © All Rights Reserved